Historie | Samfund | Turisme
Peter Bangs forlis (1857) | Udbyhøj færgen
 

Peter Bangs forlis

Fra Rougsø Lokalhistoriske Forening, årsskriftet 1987:
Beretningen skrevet i 1917 af Jens Jensen, maler i Udby.
Fortalt af Ingeborg Madsen, Udbyhøj, Havndal.

Det var om aftenen d. 8. marts 1857. Vi befinder os i Terkelhuset, som dengang lå tæt ved grøften, der dannede skellet mellem Holbækgaards og Udby marker, ved foden af det såkaldte Trindelbjerg, som nu ligger midt i Holbækgaard skov.

I stuen opholdt sig fire personer, mand, kone samt deres datter og svigersøn.

Kvinderne var iøvrigt beskæftiget med hver sin strikkestrømpe, mens manden stavede sig gennem avisen, som han havde fået hjem fra herregården. Samtalen var efterhånden gået i stå, og der hørtes ikke anden lyd end strikkepindenes gniden mod hinanden.

Pludselig lod den gamle kone sit strikketøj synke i skødet, og hun udbrød forskrækket: "Hvad var det? Det er vel da ikke mælkefadene der er sprunget i stykker?"

Manden havde nu lagt avisen fra sig og lyttede spændt. De hørte nu en lyd som af vand, der drypper. Manden rejste sig og gik ud i køkkenet, hvor mælkefadene stod for at se efter disse, men der var intet i vejen med dem, de havde ikke en revne, og der var heller ikke andet at se, som kunne forårsage den mærkeleige lyd, han gik derfor ind for meddele de andre resultatet af sine undersøgelser. "Ja så må det være et varsel om et eller andet, og det er sikkert ikke noget godt, vi vil få at høre, sagde konen, jeg har flere gange hørt sådan noget, og jeg ved bestemt, at det har noget at betyde, men det er sjældet glædelige begivenheder, man får at høre bagefter. Det skulle vel aldrig være Ludvig som er i fare?-nej, det kan jo ikke have sin rimelighed, vejret er jo så fint, som man kan ønske sig det."

Men skulle der alligevel være noget i vejen, så vær Vor Herre med ham, hvor han end er.- Efter endnu en stund at have drøftet spørgsmålet gik familien til ro.

Om eftermiddagen, som gik forud for den her omtalte begivenhed, var galeasen "Peter Bang" gået til ankers på Udbyhøj red for at afvente en gunstig vind op gennem fjorden. Skibet, som ejedes af løjtnant Buchwalds fader, havde en besætning på seks mand, som nu efter rejsen glædede sig til at komme hjem igen. Foruden skibets besætning var også rorsbetjent Tønnesen og lods Neidersø ombord for at lodse det til Randers, og de havde bestemt at lette anker,så snart dagen gryede, for om muligt at komme op samme dag, hvis det gde vejr ville holde sig, og det så det ud til.

Nu afdøde lods Jens Laursen, som da var styrmand på skonnerten "Vilhelm", som lå i Randers, var en tur hjemme for at besøge sine forældre, men han skulle være ombord til arbejdstid næste morgen og stod derfor op klokken 2 for at begive sig på vej. Det var dengang stille og stjerneklart, og man kunne tydeligt se "Peter Bangs" lanterne blinke derude på reden.

Men ved solopgang skiftede vejret pludselig karakter og i løbet af nogle minutter blæste det op med en snestorm af N.N.Ø., og der blev hurtigt meget høj sø, så at de på galeasen måtte give den begge ankre med kæderne stukket ud på tamp, men de kunne alligevel ikke i længere tid reden stormen af, da søen stadig blev sværere, og man enedes derfor om at sætte klodsrebede segl og forsøge at komme ind i fjorden. Men på grund af den høje sø viste det sig nu umuligt at få ankrene ind, og der var ikke andet at gøre end at stikke dem fra sig, men derved mistede "Petert Bang" også sit sidste redningsmiddel, hvis det kom dertil, at den ikke ville lystre roret, når den skulle "Bide vind op inde i kjeften." Og det gik desværre sådan. Stormen drev den med umodståelig magt over mod sydsiden af indløbet, og snart stødte den på den store revle, hvor den straks begyndte at hugge sig i stumper på det hårde sand.

Den forrygende storm vedblev med usvækket styrke at sætte frådende bølger ind gennem fjordmundingen, og de brød ustandselig over det dødsdømte skib, der i begyndelsen slingrede frygteligt,og hvis mandskab nu måtte søge tilflugt i vanterne. Beboerne i Udbyhøj kunne inde fra land se, hvorledes de ulykkelige en efter en på grund af kulde og udmattelse måtte slippe deres tag og synke i det oprørte hav, men det var umuligt at bringe dem hjælp.

Snart faldt masterne over bord, og ved middagstid var skibet fuldstændig vrag og drev omkring inde i strandkanten. Skibet havde en hel del engelsk porcelæn ombord, og man kan endnu se kopper og tallerkner derfra hos enkelte af pyntens beboere.

Medens skibet lå og slingrede ude på revlen, kom løjtnant Buchwald fra Estruplund på sin ridehest for at forhøre sig hos lodserne, om der muligvis kunne gøres noget for at bjerge skibet.

"Åh min stakkels "Peter Bang", udbrød han, hvorpå en af lodserne svarede:"Til helvede med "Peter Bang", men synes de måske ikke det er værre med vore ulykkelige kammerater og deres koner og børn".

Ja sådan forliste "Peter Bang", og varslet som den gamle kone i "Terkelhuset" hørte aftenen før "de 40 Riddere", gik således i opfyldelse. Denne beretning er skrevet i 1917 af min far.

Lods Ludvig Neidersø var bror til min mormor, Ingeborg Marie Lorentzen, Udby. Rorsbetjent Tønnesen blev begravet på Rådby kirkegård, graven er sløjfet nu, men stenen findes stadig.

Tilføjelse af Arne Madsen, Udby:

I Holbæk kirkebog ses, at de tre første af de omkomne er fundet og indskrevet den 15. marts, 18. marts og 24. marts 1857. De er anført som ubekendte sømænd. Den næste findes den 10. maj, og i kirkebogen skriver præsten:"Alle disse fandt deres død i bølgerne ved galeasen "Peter Bangs" forlis i en snestorm. Den 9. marts drev den ind på Udbyhøj strand og søndersloges". Lods Neidersø blev fundet den 16. maj, og præsten skriver: " Som lods ombord i galeasen delte han lod med skibets besætning".

Disse fem blev begravet på Udby kirkegård.

I Rougsø lokalarkivs Birkebæksamling, findes enkelte ting bevaret bl. a. porcelæn og en fyrovn. Der findes stadig porcelæn på revlerne fra forliset for 130 år siden.

Tak for uvurdelig hjælp og støtte til denne side til: Rougsø Lokalhistoriske Forening