Historie | Samfund | Turisme
Peter Bangs forlis (1857) | Udbyhøj færgen
 

Historie

På denne side fortælles Udbyhøjs historie, i form af fortællinger, begivenheder samt links til andre hjemmesider med mere information.

Hvis du opdager fejl eller mangler, eller har nogle interessante historier eller materiale at bidrage med, hører vi gerne fra dig på info@udbyhoej.dk.

Udover denne side findes der yderligere 2 historie sider på udbyhoej.dk:

Udbyhøjs historie, fortalt kronologisk:

Af Sally Jacobsen og Niels Andersen, Randers Lokalhistoriske Arkiv

"Man har altid diskuteret hvor Gudenåen sluttede og fjorden begyndte, uden at finde et sikkert svar på dette. Man skal her tænke på, at fjorden havde set meget anderledes ud, hvis den ikke i gennem generationer var blevet "kultiveret", dvs uddybet, justeret i løbet o.s.v. Havde den været uberørt, havde det nok været mest naturligt, at tale om, at Gudenå mundede direkte ud i Kattegat, og det er da heller ikke tilfældigt, at man i sin tid, i 1780´erne, anlagde en vinterhavn i Udbyhøj. Man kunne simpelthen ikke gå længere ind, når skibene nåede en vis størrelse. Man måtte omlaste, og fragte godset til Randers i pramme. Mændene bag vinterhavnen var Randers-købmanden Rasmus Hansen og etatsråd Carøe, som iøvrigt var svogre.

Randers Fjord nævnes tidligt i skrifter og dokumenter, således af islændingen Snorri Sturluson, der beretter, at den norske kong Harald Haarderaade lagde til i "Godnar Fjord" da han i 1048 førte krig med jyderne. Ligeledes nævner Saxo fjorden da Valdemar d.1 var i krig med Svend Grathe i 1157, og ved samme lejlighed nævnes Randersbro, hvilket bevidner, at der har været bro over åen fra de tidligste tider. Århundrede senere får Randers kongelig bevilling til at hæve bropenge for færdsel over åen.

Foruden de ovenfor nævnte historiske beretninger findes der flere dokumenter og kongelige breve angående sejladsen på fjorden . Christopher af Bayern udsteder i 1445 et brev med forordninger om sejladsen på fjorden og i 1457 kommer der et fra Christian den. 1 angående handel på fjorden.

Efterhånden som vareudvekslingen tager til, begynder man at gøre sig tanker om en forbedring af forholdene på fjorden, nogle tanker, som udmunder i konkrete planer i den stille periode efter den Store Nordiske Krig. Man begynder at tale om opmudring og i 1759 får man et havnereglement, som følges op i de følgende år. Det kan nævnes, at man i 1760 bestemte, at havnens område strakte sig 2 mil mod vest, altså et temmeligt langt stykke op ad åen, hvilket var praktisk for byen, da man jo gerne ville have et ord at sige angående laksegårde og andet, herunder broer som kunne forstyrre færdslen på åen. På et tidspunkt var der over tredive laksegårde ved Randers, så deres placering og ejernes velvilje har ikke været uvæsentlig for trafikken på å og fjord."

Ved færgelejet blev der i 1801 anlagt et skanseanlæg til værn mod den engelske flåde under Napoleonskrigene. Skansen er idag ret velbevaret. Århus Amt har udgivet en god folder om Udbyhøj Skanse som kan findes ved Skansen.

I 1857 forliste galeasen Peter Bang ved Udbyhøj. Læs den spændende beretning.

Da Randers ville have en jernbane ud i oplandet blev der holdt mange møder, blandt andet et møde i 1879 med handelsstanden i Randers og beboerne i Støvring, Mellerup. De sidste ønskede banen blev ført over Tjærby - Støvring - Mellerup til Udbyhøj, - med den begrundelse, at man kunne spare store udgifter til vedligeholdelse og uddybning af sejlløbet. Denne plan mødte stærk modstand fra Randers handelsstand - de ønskede ikke at Udbyhøj skulle være Randers's havneby. Læs mere på Hadsund Banen

Udbyhøj vinkelfyr blev opført i 1894. Fyret er ikke længere i brug og bygningerne blev i september 2002 sat til salg af Forsvarets bygningstjeneste. Læs mere på denne side om danske fyrtårne.

Under 2. verdenskrig var den væsentligste, militære tyskerinstallation i nærområdet et forsvarsværk ved Udbyhøj. Efter krigens afslutning blev det bevogtet i 3 måneder, da det indeholdt et stort ammunitionsdepot. Sprængningen af ammunitionen blev foretaget på Hevring Skydeterræn efter krigen.

Ammunitionsdepottet og de tilhørende barakker lå i bakkerne mellem Havvejen og Udbyhøj Fyr. Efter krigen blev bygningerne revet ned af lokale beboere. Den dag i dag er det tydeligt at se omridset af bygningerne.

Udbyhøj Skole var lukket under 2. verdenskrig hvor tyskerne brugte den til at huse forældreløse tyske børn. De lokale skolebørn blev så sendt til skolen i Udby. Udbyhøj Skole genåbnene efter krigen, men lukkede fuldstændigt omkring 1950.

Udbyhøj skole
Udbyhøjs gamle skole.
Tryk på billedet for at se flere billeder fra Udbyhøj.

I 1963 udgav Benny Andersen et børnerim og remse med titlen: "Ro ro til Udbyhøj".

Rougsø Kommune opstod i 1970. Før Rougsø Kommune blev oprettet lå Udbyhøj i Holbæk Kommune.

Tak for uvurdelig hjælp og støtte til denne side til: Jørgen Madsen og Rougsø Lokalhistoriske Forening.

Læs mere om egnens historie på Rougsø Lokalarkiv.